Fra 2010 til 2011 voksede vores omsætning med 10 %, og vi fik det bedste årsresultat nogensinde, samtidig med at vi fortsat øgede vores investeringer i forskning og udvikling.
I denne årsrapport viser vi udvalgte eksempler på aktiviteterne i 2011 – såvel udvikling af ny viden og teknologi som anvendelser i specialiserede rådgivningsprojekter i Danmark og internationalt. Vi øgede de samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter til 192 mio. kr. i 2011, hvoraf 85 mio. kr. finansieres af DHI’s egen indtjening. En stadig stigende del af den samlede forskning og udvikling gennemføres i de større internationale kontorer, finansieret af en kombination af lokal, kommerciel indtjening og lokale eksterne forskningsfonde. Denne viden hjemtages til hovedkvarteret og anvendes i DHI’s teknologiske service til danske virksomheder og myndigheder.
Styrelsen for Forskning og Innovation gennemførte i 2011 på vegne af Rådet for Teknologi og Innovation en ekstern evaluering af DHI som godkendt teknologisk serviceinstitut med fokus på instituttets styrker, udfordringer og udviklingspotentiale. Ekspertpanelets overordnede opfattelse er, at DHI - for de ca. 40 mio. kr, som instituttet årligt får bevilget - skaber en langt større samfundsnytte. Læs Evaluering af DHI - Konklusionsrapport fra Styrelsen for Forskning og Innovation.
Vi ser frem til et frugtbart samarbejde i 2012 og fremover!
Endnu bedre performance - af Asger Kej, CEO |
|
|