I Centralasien står oplandet omkring Aralsøen, som er et af verdens største grænseoverskridende flodbassiner, over for store problemer med udtørring og forurening, og vandressourcerne i bassinet er under stigende pres. Dette har alvorlige sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser for de fem lande i bassinet. Med henblik på at løse dette problem forestår DHI sammen med COWI udviklingen af en økonomisk model til integreret forvaltning af vandressourcerne i Aralsø-bassinet. Med modellen vil det være muligt at foretage en økonomisk vurdering af det nuværende vandforbrug og udvikle scenarier for en mere effektiv forvaltning af vandressourcerne. Interessenter vil blive inddraget i udviklingen af modellen og scenarierne, som vil tage hensyn til de forventede konsekvenser af udviklingen inden for sektoren såvel som klimaændringer. Træning indgår i projektet og vil sikre, at de regionale institutioner kan anvende værktøjet i deres beslutningsprocesser. (Læs mere (Engelsk))