Vandløb og søer er væsentlige områder af naturen og værdsatte for deres biologiske diversitet. De giver adgang til vand, transport af varer, fødevareproduktion og bidrager til øget livskvalitet. Forvaltningen af disse ofte sårbare områder må sikre en bæredygtig udvikling. En udvikling hvor der tages højde for mulige oversvømmelser, bæredygtig vandforsyning, beskyttelse af vandressourcerne, genopretning af naturen og en almen beskyttelse af miljøet. Manglen på vand, vandforurening og konsekvenserne af oversvømmelser er blandt de mest presserende problemer i forbindelse med vandløb. Omfanget af oversvømmelser er på globalt plan øget væsentligt i de senere år. Klimaforandringer kan være en del af årsagen, men den udvidede brug af områder langs med vandløb der begrænser jordens evne til at opsuge vand, er stærkt medvirkende.
Dæmninger og reservoirer er væsentlige elementer i forbindelse med brugen af vandressourcer til vandkraft, kunstvanding samt afdæmpning af konsekvenserne ved voldsom tilstrømning eller tørke.
Konsekvenserne af at etablere dæmninger og reservoirer kan dog også være omfattende for såvel miljø som nærsamfund. Der er derfor et stigende ønske om at kende konsekvenserne forlods og sikre den bedst mulige udnyttelse af vandet, samtidig med at belastningen på nærmiljøet minimeres.
DHI bistår dæmnings- og reservoiroperatører verden over med rådgivning og teknologi i form af beslutningssystemer der maksimerer udbyttet – både på kort og lang sigt.