Vand- og miljøproblemer indebærer ofte et samspil af mange aspekter så som samtidig brug af grund- og overfladevand, tilgængelighed og kvalitet, kunstvandingsbehov, modstridende interesser samt en forankring af forvaltningen af ressourcerne i de politiske og institutionelle systemer.
Vores rådgivning er baseret på mange års erfaring kombineret med avancerede beslutningsstøttesystemer der danner grundlaget for både kortlægning og strategisk planlægning af, hvorledes ressourcerne kan forvaltes optimalt.
DHI har opnået en førende position indenfor området integreret forvaltning af land- og vandressourcer. Desuden har vi bidraget til at definere metoderne i IWRM og været pionerer indenfor anvendelsen af disse gennem støtte til nationale planlægningsprocesser. DHI er vært for en række internationale videncentre i samarbejde med UNEO, WHO, Danish Water Forum og Global Water Partnership, der sigter mod at arbejde for integreret forvaltning af vand, miljø og kyster.